Alti Plani

Fra Arequipa til Vichay skulle vi over det smukke plateau Alti Plani, som når helt op i 5000 m. højde. På turen er der ikke meget bebyggelse, men til gengæld en barsk afvekslende natur. Her findes dybe dale, gamle udslukte vulkaner, og et dyreliv uden lige. Lamaer, Alpacaer og de meget sky Vacunoer, som har noget af det dyreste uld der findes. Dyrene lever delvist vildt, men indfanges en gang om året, hvor de klippes. Ifølge vores guide, koster det 25.000 Sol (ca. 50.000 Dkk) såfremt man kører en af dem ned.